 |
|
|
 |
|
Fra vores tid Grønland blev vi "papforældre" til rigtig mange slædehunde. I Grønland er hundene ikke, som i Danmark, en familiehund man går tur med om søndagen, men derimod et arbejdsredskab.
Man skal normalt holde sig fra dem, men det lykkedes os at blive gode venner med en del.
Vores yndlingshund blev LILLEPIGEN.
Den kom til os som ganske lille hvalp, da den var begyndt at føjte rundt. Den lagde sig i sneen foran vores soveværelses vindue og holdt øje med, hvornår vi stod op. Da sneen var nået op til vindueshøjde, kunne den komme ind i vindueskarmen og sige hej og håbe på en godbid.
Vi vidste, vi kun havde den på lånt tid, for når hvalpene når en vis alder skal de lænkes hos ejeren, og hvis ikke, og de strejfer omkring, bliver de skudt af den kommunale hundeskyder. Det lyder barskt for os, men sådan er det.
Lillepigen var blevet lidt tam, og den kunne finde på at følge Lene på arbejde. En formiddag jeg ville ned i byen, gik Lillepigen med. Da vi kom til Filetaliet, hvor Lene arbejdede, troede den, at jeg også skulle dertil, så den var noget uforstående over, at jeg gik videre.
En dag kom LILLEPIGEN ikke mere.
|
|
|
 Står I snart op?
Nå, ikke!
Endelig!
Må jeg komme ind?
Nu sker der noget!
Far er nu sød--
Hvor er mor?
Hun er også dejlig--
--fordi---
--hun har nemli en godbid!
--eller to.
Er posen tom?
Besøg på svalegangen
Mine tænder er fine!
Karl Pivats kuld
Hos Karl Pivat
Er de ikke søde?
Pas godt på!
Uden for hulen
Tør jeg komme ud i den store verden?
De er glade--
--for dem--
--allesammen!
Mere infoKan li'
|
|
|
|
|